Gå til hovedindhold

JobGateDenmark

Vi er et samarbejde mellem Transportcenter Padborg, Jobcenter Aabenraa og Aabenraa Kommune. Formålet med samarbejdet er at sikre Padborgs virksomheder den bedst mulige arbejdskraft.

Indhold

    Et centralt erhvervsstrategisk område i Aabenraa Kommune er placeret i og omkring Padborg. Den unikke placering på grænsen mellem Tyskland og Danmark gør Padborgområdet til porten til Europa og Skandinavien. Denne placering gør området særligt attraktivt for virksomheder inden for transport, lager og logistik.

    I "Helhedsplan 2.0 for Padborg Erhvervsområde”, som Aabenraa Kommune har udarbejdet i samarbejde med Padborg Transportcenter og Business Aabenraa identificeres tiltrækning af arbejdskraft, som en af kernefaktorerne i områdets udviklinge. Der er både behov for at tiltrække arbejdskraft særligt fra Slesvig-Holsten, men også fra det lokale arbejdsmarked. 

    For at styrke denne indsats har Jobcenter Aabenraa, i samarbejde med Aabenraa Kommunes Plan, Teknik og Miljøafdeling, udstationeret en medarbejder på Padborg Transportcenter, der fungere som rekrutteringsmanager af arbejdskraft både fra Tyskland og Danmark.

    Rekrutteringsmangeren er en del af satsningen for at sikre, at erhvervsområdet fortsat er attraktivt for eksisterende virksomheder og for at kunne tiltrække nye virksomheder og investorer.

    Søger du job eller medarbejder?

    Kontakt Rekrutteringsmanager hos JobGateDenmark:

    Maria Petersen Heesch
    JobGateDenmark@aabenraa.dk

    Padborg Transportcenter